Februar 2013

Jeg er født i 1960 ind i en familie med far, mor og 4 børn. Som 5 årig overværede jeg min elskede far dø af et hjertestop, da vi skulle sove til middag. Efterfølgende brød min mors alkoholisme ud i fuldt flor, og hun var så opslugt af sorg, så der ikke på ordentlig vis blev taget hånd om os børn og vor sorg. Dette betød igen at der ikke blev draget omsorg for mig og mine fysiske behov, og mit liv foregik på mine søskendes og fulde mors præmisser. Jeg har fra den tid et sort hul – fra jeg var 5 til jeg var 12 år (hvor min mor blev ædru) , hvor jeg kun husker få ting.
Som 15 årig møder jeg min datters far, som også var et svigtet barn, og jeg begynder at ryge hash med ham og udvikler i det hele taget et mangeårigt misbrug. I dette forhold er der meget psykisk vold og ”kasten med tingene”, når vi skændes.
2 gange i mit liv har jeg været udsat for seksuelle overgreb, der tenderede til voldtægt.
Allerede som 14-15 årig, kan jeg se i dag, startede min depression og jeg begyndte at ”selvmedicinere mig ” med alkohol og hash osv. Dengang vidste jeg bare ikke, at det var en depression.
I 1996 blev jeg ædru og har været ædru i 16 år i maj måned. Jeg har lavet en masse selvudvikling, da jeg godt var klar over, at jeg måtte ændre mig som menneske, hvis jeg ville forblive ædru. Det hjalp også en hel masse at lave sorgbearbejdelse, den sorg over mine forældre (min mor døde i 1985) som jeg havde lukket af for i alle årene og flygtet fra i mit misbrug. Jeg har flere gange kigget på min vrede, min vrede der var så stor, og det hjalp også en hel masse…. Men det var, som om jeg ikke rettede mig på samme måde som mine mange ædru venner gjorde det, og jeg blev ved at falde i sorte huller og havde depressive selvmordstanker. Det blev nærmest en tilstand. Jeg har også lidt af kronisk stress og vredes-kontroltab hele mit liv, og jeg følte mig i det hele taget under angreb fra andre mennesker konstant, fordi jeg var så ekstremt sårbar. Angst og frygt begyndte også at vende tilbage. Havde i det hele taget en meget kold ”lad mig være” attitude overfor især mænd.
Alt dette har invalideret mig i en grad så jeg røg på førtidspension i 1999.
Så var jeg så heldig, at der kom en tankefeltterapeut ind i mit liv og i løbet af 5 sessioner er min score i ptsd testen faldet fra 165 til 35.
Jeg var sammen med Inger Kruchov tilbage og få fat i, at det ikke var min skyld, min far døde, for skyldfølelse har været min tro følgesvend hele mit liv. Da jeg fik fat i dette, mens Inger sad og bankede de gamle traumer ud af min krop, begyndte jeg at græde, græde en sorg ud som jeg aldrig har turdet mærke før, vi har været tilbage og kigge på de psykiske overgreb og de seksuelle overgreb. Hun guidede mig igennem vreden og igen sorgen, for det viste sig, at disse ting greb ind i hinanden på en måde, jeg ikke skal forklare her.
I dag har jeg fået fred med mine omgivelser, lader mig ikke påvirke af små ting mere, min stress er væk. Jeg græder ikke mere hver 5. dag, for det gjorde jeg og kunne ikke forstå, at jeg ikke kom igennem min sorg.
Synes, det er lidt underligt, at man kan have det så godt
Så ja, der kom en engel ind i mit liv og healede min sjæl.
Britt